Godt medlemsmøde med Kristian Jensen om Verdensmålene

Godt medlemsmøde med Kristian Jensen om Verdensmålene

Særligt Verdensmål 6, "Rent vand og sanitet" blev drøftet.

Mandag den 5. marts mødtes nogle af Dansk Miljøteknologis medlemmer med finansminister Kristian Jensen, for at debattere hvordan Danmark bedst kan bidrage til at realisere verdensmålene. Det var især verdensmål 6: ”Rent vand og sanitet”, der blev lagt vægt på, hvorfor særligt medlemsvirksomheder med ekspertise indenfor vandforsyning og vandrensning var til stede.
Kristian Jensen adresserede spørgsmålet om, hvordan regeringens planer om at opbygge den såkaldte Verdensmålfond kommer til at fungere. Og Kristian Jensen slog samtidigt fast, at verdensmålene er en dansk prioritet, som vi i Danmark skal arbejde målrettet med. Herefter var der mulighed for at stille spørgsmål, hvilket medførte nogle spændende og konstruktive dialoger om forskellige miljøteknologiske løsninger, der bidrager til løsningen af verdens vand- og spildevandsproblemer.
Efter mødet med Kristian Jensen blev DMT’s rolle, politiske synspunkter og tidligere og kommende initiativer i relation til Verdensmålene drøftet.

Tak til EnviDan som var vært for medlemsmødet.

Præsentationer fra medlemsmødet kan ses under medlemszonen