Gå sammen om strategi for reduktion af ammoniak

De danske udledninger af ammoniak medfører helbredsskader for 11 mia. kr. om året – herhjemme og i udlandet

Indlæg i Jyllands Posten
Af: Jørn Jespersen, direktør, brancheforeningen Dansk Miljøteknologi

EU skal til at forhandle en ny, revideret indsats i forhold til den grænseoverskridende luftforurening, blandt andet i forhold til ammoniak, som er et stort sundheds- og miljøproblem over hele Europa. Forskere fra Aarhus Universitet har således beregnet, at de danske udledninger af ammoniak medfører helbredsskader for 11 mia. kr. om året – herhjemme og i udlandet. Ammoniak stammer i altovervejende grad fra landbruget.

Regeringen har besluttet at fortsætte en offensiv dansk linje, hvor Danmark fastholder et ambitiøst reduktionsmål på 24 pct. i 2020 – betydeligt højere end andre EU-lande. Men vi har også bedre potentiale for reduktion og større udfordringer på grund af den intensive husdyrproduktion. Den offensive linje giver gevinster for sundhed og miljø, men også for en øget udbredelse af miljøteknologier, hvilket den miljøtekniske branche selvsagt er glad for. Men det må også anerkendes, at den offensive linje rummer udfordringer for landbrugets økonomi og konkurrenceevne.

Reducerede sundhedsudgifter
Det er selvfølgelig fornuftigt at reducere luftforurening, når de samfundsmæssige gevinster er større end omkostningerne. Alle cost-benefit-beregninger viser, at det koster mindre end 50 kr. i de større husdyrbesætninger at reducere 1 kg ammoniak, mens skadeomkostninger alene på sundhedsområdet ligger på mellem 60 og 140 kr. pr. kg.

Desuden medfører en lavere udledning gevinster på naturområdet, som desværre ikke kan prissættes troværdigt, fordi der endnu ikke er udviklet internationalt accepterede standarder for at prissætte miljøomkostninger ved luftforurening. Men de forøger under alle omstændigheder det samfundsmæssige overskud ved at reducere ammoniakemissionen.

Men sagen kompliceres af to forhold. Det er i første omgang landbruget, som betaler for reduktionen, mens det er samfundet som helhed, der indkasserer gevinsten i form af reducerede sundhedsudgifter og færre tabte arbejdsdage. Og endvidere er ammoniakforureningen grænseoverskridende, så vores emissioner i stort omfang havner i andre lande, mens store dele af den danske forurening stammer fra udlandet.

Hensynet til landbrugets økonomi
Vi må derfor sikre ordninger, som tager hensyn til landbrugets økonomi og konkurrenceevne, når vi skal indhøste gevinsterne ved den planlagte reduktion af ammoniakemissionerne.

En del af løsningen kommer ”automatisk”, når der bygges nye stalde i forbindelse med sammenlægninger og udvidelser af husdyrproduktionen. De nye stalde har ”indbygget” ny miljøteknologi, som garanterer mindst 30 pct. reduktion pr. produceret enhed. Men det skal sikres, at der er finansieringsmuligheder til de nye stalde, så vi på en og samme tid kan forbedre landbrugets indtjening og opnå de opstillede miljømål. Også for eksisterende stalde findes der miljøteknologier, som kan reducere ammoniakemissionen betydeligt, bl.a. gylleforsuring og luftfiltre. Forsuringen har den positive effekt, at den forbedrer gyllens gødningsværdi og derfor i et vist omfang betaler sig selv tilbage.

Vores beregninger viser, at gylleforsuringsanlæg i mange tilfælde giver overskud for landmanden med det tilskud til miljøteknologi, som findes. Hertil kommer en positiv effekt på CO2-emissionen, som man kunne overveje at betale landbruget en reel pris for. Men det gælder ikke alle husdyrbesætninger.

Ambitiøse reduktionsmål
Med hensyn til den grænseoverskridende forurening må Danmark sætte al sin forhandlingskraft ind på at sikre, at alle EU-lande i 2020 og 2030 lever op til ambitiøse reduktionsmål, så også forureningen fra udlandet nedbringes.

Vi opfordrer derfor Folketingets partier til at lægge en samlet strategi for Danmarks indsats på ammoniakområdet. Det skal kortlægges, hvor en indsats er driftsøkonomisk realistisk og fornuftig. Den offensive linje skal understøttes med sikkerhed for finansieringsmuligheder for nye stalde og indførelse af ny miljøteknologi. Og der skal sættes hårdt ind for stærke forpligtelser for alle lande i de kommende EU-forhandlinger. På den måde kan vi høste de samfundsmæssige gevinster på sundheds- og miljøområdet og styrke landbrugets konkurrenceevne. Og måske kunne vi også sikre os et solidt forspring på det miljøteknologiske område, som kunne kaste nogle eksportbaserede og grønne produktionsarbejdspladser af sig.