Bekendtgørelse om særbidrag og særligt forurenet spildevand

Høring af udkast til ændring af bekendtgørelse om særbidrag for særlig forurenet spildevand

Dansk Miljøteknologi takker for det fremsendte forslag og muligheden for at afgive kommentarer til udkastet.

Med forslaget til ændring af bekendtgørelsen indføres der nationale grænseværdier for tre parametre, hvorefter grænseværdierne med virkning fra 1. januar 2016 for disse tre parametre vil være ens i alle spildevandsselskaber. Der er tale om indførelse af en national grænseværdi for organisk stof, der er opgjort som COD på 1.400 mg/l, total-kvælstof på 90 mg/l og total-fosfor på 15 mg/l.

Dansk Miljøteknologi har ud fra en samlet vurdering af spildevandstekniske grunde til en fastsættelse af grænseværdier for indholdet af de 3 stoffer i husspildevand og fordelingen af udgifter ved spildevandsrensning ikke grundlag for at kunne foreslå andre grænseværdier end de foreslåede i udkast til bekendtgørelse, og vi støtter derfor de foreslåede grænseværdier.

Med venlig hilsen
Jørn Jespersen
Direktør Dansk Miljøteknolog